Kystpuljen

Nordea-fonden uddeler i år op til 50 mio. kr. til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster. Det er ikke længere muligt at søge støtte fra kyst-puljen, der havde ansøgningsfrist 10. juli 2018.

Kyst-puljens frist er nået

Det er ikke længere muligt at søge støtte fra kyst-puljen, der havde ansøgningsfrist 10. juli.

  • Ansøgere fra 1. ansøgningsrunde (før 1. maj 2018) får svar ultimo september.
  • Ansøgere fra 2. ansøgningsrunde (før 10. juli 2018) får svar ultimo oktober. 

Kriterier for kyst-puljen

For at komme i betragtning, skal projektet:

  • Have en stærk relation til Danmarks kyster
  • Indeholde, understøtte eller igangsætte aktiviteter, der foregår i umiddelbar nærhed af eller i havet – dvs. ved strande, havne, fjorde, bælter, i havet og lignende
  • Indeholde aktiviteter, der relaterer sig til et eller flere af følgende områder: Sundhed, motion, natur og kultur
  • Styrke fællesskaber i lokalsamfund
  • Involvere frivillige og engagere borgere i lokalområdet
  • Indeholde aktiviteter, der kommer mange til gode og er tilgængelige for mange
  • Overholde gældende love og regler samt have de relevante tilladelser og tilkendegivelser på plads
  • Igangsættes inden for et år fra uddelingstidspunktet

Vi lægger desuden vægt på: 

  • At projektet baserer sig på eller etablerer nye partnerskaber lokalt
  • At projektets aktiviteter bidrager til liv på kysterne hele året rundt
  • At projektet i videst mulige omfang tager hensyn til forskellige interessegruppers behov i det samme kystområde
  • Alle områder af Danmark kan søge, men projekter uden for de større byer, herunder på landets småøer, vil blive prioriteret

I kyst-puljen støtter vi ikke:

  • Projekter ved søer, åer, moser eller andre steder uden nærhed til kysten
  • Klima- og kystsikringsprojekter
  • Projekter der kan karakteriseres som kommunale og regionale kerneopgaver
  • Aktiviteter der er afviklet inden en eventuel uddeling
  • Almindelig drift herunder løn og honorar, såfremt det udgør hoveddelen af det ansøgte beløb
  • Projekter som ikke har tilladelser på plads fra relevante myndigheder inden for gældende love og regler

Hvem kunne søge?

Foreninger, selvejende institutioner, kommuner m.fl. - dvs. almennyttige og nonprofitorganisationer - kan søge.


Vi støtter ikke enkeltpersoners individuelle projekter, sponsorater af individer eller private erhvervsvirksomheder og selskaber (A/S, I/S, ApS m.v.).

Hvor meget kunne man søge om?

Der kan søges mellem 100.000 og 1.000.000 kr. inkl. moms. Projektets budgetsum skal være på minimum 100.000 kr. inkl. moms.

Det er muligt at søge om medfinansiering til større projekter, hvis uddelingen støtter en velafgrænset og veldefineret del af projektet. Ved kommunale eller regionale projekter skal egenfinansieringen udgøre et beløb, der tilsvarer det ansøgte.

Gode råd til ansøgere

  1. Før du søger, så undersøg om dit projekt ligger inden for et eller flere af de områder, Nordea-fonden støtter: Sundhed, motion, natur og kultur. 
  2. Husk, at dit projekt skal være almennyttigt, non-profit, tilgængeligt for mange og have en stærk relation til kysten.
  3. Sørg for at dit projekt overholder gældende love og regler samt har de relevante tilladelser og tilkendegivelser på plads. Både midlertidige aktiviteter og varige faciliteter nær kysten kan kræve tilladelse fra myndighederne (typisk både kommune og Kystdirektorat m.fl.) 
  4. Beskriv hvordan dit projekt bygger på en stærk idé, der bidrager til flere gode liv på Danmarks kyster. 
  5. Beskriv hvordan dit projekt vil blive forankret lokalt og leve videre efter realisering.
  6. Vær omhyggelig og præcis i din ansøgning. Send først ansøgningen, når du er sikker på, at den ikke kan blive bedre.




Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.