Møde: Hjortefredning med effekt
På Hjortevildtgruppe Sønderjyllands årsmøde kunne de 150 deltagende jægere glæde sig over, at forvaltningen af hjortevildtet i landsdelen er i en rigtigt god gænge.
At forvaltningen af hjortevildtet har stor bevågenhed beviste et imponerende fremmøde til Hjortevildtgruppe Sønderjyllands og Naturstyrelsens årsmøde, der blev afholdt torsdag aften på Folkehjem i Åbenrå.
150 interesserede jægere var nemlig mødt op til mødet, hvor der blev fremvist trofæer fra den forgangne jagtsæson og afholdt foredrag om forvaltningen af hjortevildt og – som et nyt, og særligt aktuelt emne – vildsvin i området mellem landegrænsen og Esbjerg-Kolding-motorvejen.
Mødet indledtes meget passende med jagthornssignalerne for kronvildt og dåvildt, der også var de arter, der fyldte i den gennemgang, som vildtkonsulent Klaus Sloth lavede over afskydning i jagtsæsonen 2017-18, der registreres nøje i området.
Flot udvikling hos kronvildtet
Med tørre tal kunne vildtkonsulenten dokumentere, at kønsfordelingen blandt de nedlagte krondyr fra området havde taget et markant spring til det bedre.
– I jagtsæsonen 2000-2001 lå andelen af hjorte på 54 procent af det totale kronvildtudbytte. I 2010-2011 lå andelen af hjorte på 41 procent. Og i sæsonen 2017-2018 er andelen af hjorte blandt de nedlagte krondyr kommet ned på 29 procent, mens der er nedlagt 36 procent hinder og 35 procent kalve, forklarede Klaus Sloth, og uddybede:
– Det er den laveste andel af hjorte, vi endnu har set, og det er positivt, fordi det betyder, at en større del af afskydningen er flyttet over på produktionsapparatet. Det går med andre ord i den rigtige retning for kronvildtet, konstaterede han tilfreds, med en tilføjelse om, at de ændrede jagttider på hjorte i den seneste sæson uden tvivl har haft en afgørende indflydelse på dette resultat.
Skyd flere kalve hos dåvildtet!
For dåvildtets vedkommende kunne Klaus Sloth konstatere, at her havde balancen i afskydningen af dåer og hjorte allerede gennem flere år været fornuftig, hvilket han så som en naturlig følge af, at der flere steder i hjortevildtgruppens område havde været håndfaste restriktioner på afskydningen af hjorte.
– Til gengæld bør vi for denne art arbejde for, at der bliver nedlagt flere kalve, lød det fra vildtkonsulenten på baggrund af, at der hos dåvildtet var nedlagt 39 procent dåer mod blot 27 procent kalve.
– Jeg har en fornemmelse af, at mange skyder til det første dyr, der kommer ud, og det er typisk en då. Kunne vi lære at vente lidt, og så skyde en kalv i stedet, ville det både betyde en bestandsmæssig bedre afskydning og bedre kød i fryseren hos jægeren, slog han fast.
Jagthistorie, svinepest og tyske erfaringer
Aftenen bød desuden på foredrag om kronvildtets historie i Sønderjylland fra udryddelsen i 1848 til genindvandringen af dyr, der begyndte i 1890’erne, men som for alvor tog fart i 1990’erne, hvor der blev etableret egentlige bestande flere steder i Sønderjylland.
Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen holdt et oplæg om faren fra den afrikanske svinepest. Dette emne havde fået en særlig aktualitet fordi regeringen selvsamme formiddag havde offentliggjort beslutningen om at sætte et vildthegn hele vejen langs den dansk-tyske grænse, hvilket der var meget blandede meninger om blandt salens jægere.
Fra Flensborg-området deltog Sven Nicolaisen-Dlubatz med aftenens sidste foredrag. Han er leder af Hochwildhegegemeinschaft Frøslev-Jardelunder Moor und Flensburg West, der er et 30.000 hektar stort fælles forvaltningsforetagende for kronvildt, dåvildt og vildsvin på grænsen mellem Danmark og Tyskland, og gav forsamlingen spændende og inspirerende eksempler på den tyske forvaltningspraksis for hjortevildt.
Inden jagthornsblæserne blæste aftenen af, kunne formanden for Hjortevildtgrupppe Sønderjylland, Jens Hangaard Nielsen, fortælle deltagerne, at det populære arrangement naturligvis ville blive gentaget med nye, inspirerende foredragsholdere og, som han pointerede det, meget gerne med endnu flere trofæer fra nedlagte hjorte fra området.
