To bud på regional jagttid på Lolland-Falster
Et forslag fra en landmand om jagttid på dåhjorte i december og januar på Lolland-Falster kom ikke til afstemning på et temamøde 24. april. Før mødet havde Hjortevildtgruppen for Lolland-Falster og Møn selv indstillet, at hjorte får en jagttid i regionen fra 1. oktober til 31.december.
Hvis de godt et halvt hundrede jægere, der 24. april deltog i et temamøde i Våbensted, Lolland, om dåvildtforvaltning i regionen havde set frem til vedtagelse af et pejlemærke på, hvordan dåvildtbestandene i regionen får en større andel af ældre hjorte og en bedre køns- og alderssammensætning, så må skuffelse være til stede. Et forslag blev nemlig ikke vedtaget. Formanden for Jægerrådet i Guldborgsund Kommune, Christian Clausen, konkluderede derimod, at han oplevede behovet for andre hjortelav end de nuværende på Sydlolland, Nordlolland og Falster til at komme med udspil til en forvaltningsstrategi.
- I hjortelav får man nogle fordele, som man ikke har, når man står uden for, argumenterede han, og lav er også vigtige for at kunne komme landmænd, som klager over skader på afgrøder af dåvildt, i møde. Han rejste spørgsmålet, hvordan de skal se ud og besvarede det selv ved at nævne, at hvis de store jordbesiddere danner lav for dem selv, hvad så med jægerne uden for lavene?
Forslag til en fremtidig forvaltning, der sikrer ældre hjorte i bestandene, som er størst på Sydlolland, Østlolland og Falster og mindst på Nordlolland, manglede ikke. Landmand Arne Buxbom, Grænge, der har store markskader af dåvildt på sine afgrøder, lagde således op til vedtagelse af øget afskydning af kalve og i mindre grad af dåer.
Fordi hovedparten af dåhjortene skydes fra 1. september og seks uger frem, og bestandene mangler ældre hjorte, foreslog han, at hjorte fremadrettet får jagttid i december og januar, men det fulgte mødets dirigent ikke op på.
Efter markeringerne at dømme så kan den manglende tilslutning til løsningsmodeller bero på fraværet af pålidelige data for sammensætningen af jagtudbyttet af dåvildt. Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, fastslog således, at kun 35 procent af jægerne på Sjælland og øerne giver supplerende oplysninger om køn og alder for nedlagt dåvildt til Vildtudbyttestatistikken, hvor andelen af jægere i Jylland som leverer supplerende data, overstiger 50 procent.
Kristian Stenkjær, formand for Hjortevildtgruppen for Lolland-Falster og Møn, mente til gengæld, at alt data er et brugbart arbejdsredskab - som udgangspunkt. Han mente, at der til den videre indsats var behov for andre hjortevildtlav end i dag.
Selv om forslag til en forvaltningsplan, der sikrer flere ældre hjorte i bestanden til at lede brunsten ikke blev vedtaget, så sker der alligevel noget på den front. Før mødet har Hjortevildtgruppen for Lolland-Falster og Møn nemlig indstillet til den nationale hjortevildtgruppe, at dåhjorte på Lolland-Falster fremadrettet får en jagttid fra 1. oktober til 31. december. Altså to måneder kortere end i dag.
Claus Lind Christensen slog fast, at på Vildtforvaltningsrådets møde 19. juni er det planen, at en indstilling om nye jagttider for dåvildt skal formuleres til miljøministeren. Fordi han tvivlede på, at en bekendtgørelse kan foreligge allerede 1. juli, så hældte han til, at nye jagttider for dåvildt først kommer til at gælde fra 2019.
- I Jægerforbundet ønsker vi ikke at arbejde med nationale jagttider, men derimod med en national ramme, der skal være så stor som muligt, og de regionale hjortevildtgrupper har til opgave at strikke forslag sammen, der opfylder de nationale mål, fastslog Claus Lind Christensen.
