OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 02. november 2017

Grundig overvågning af ulv

I dag er det blevet offentliggjort, at Naturhistorisk Museum i Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har vundet kontrakten med Miljøstyrelsen om at overvåge den danske bestand af ulv.

Tekst: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund

Det har også været de to, der hidtil har kørt overvågning, men udelukkende for egne midler og støttet af fonde.

Nu har den danske stat altså besluttet at igangsætte en overvågning i nationalt regi, og det er meget glædeligt, idet emnet ulv er så kontroversielt, at det kun er i alle interesse – uanset indstilling – at få så megen beviselig fakta på bordet som muligt.

Ifølge kontrakten skal museet og DCE udføre arbejdet frem til udgangen af 2019.

Hver eneste ulv skal registreres

Forskerne skal stå for overvåge og udføre DNA-analyser, ligesom et DNA-register over samtlige individer skal opdateres og samkøres med fund fra Polen og Tyskland som led i det centraleuropæiske samarbejde om genetisk overvågning af ulv (CEwolf).

Ulvene i Danmark skal nemlig betragtes som en del af den europæiske bestand, og bliver derfor også hver især registreret i en fælles database, når det enkelte individ er blevet identificeret via dens DNA.

Naturhistorisk Museum i Aarhus og DCE har oprettet en ulvedatabase, som i september blev åbnet for offentligheden på hjemmesiden www.ulveatlas.dk.

Deltag gerne

Siden Danmark i sommer fik sit først kuld ulvehvalpe i over 200 år, er interessen for ulvene eksploderet. Hyppige ulveobservationer og meldinger om angreb på får har præget historierne om de danske ulve.

Nu skruer forskerne bag det nationale ulveregister op for indsamlingen af viden om ulve i Danmark – og de beder offentligheden om hjælp.

- Vi kan ikke være alle steder på én gang, så oplever du spor efter en mulig ulv - ulvehyl, døde dyr, spor, afføring eller lignende - så skynd dig at dokumentere det med mobiltelefonen. Hvis du tager et billede af afføring, så læg en genstand med kendte mål ved siden af, så størrelsen kan bekræftes af forskerne,opfordrer projektleder Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Indsend gerne billeder eller observationer af ulve og formodede ulve via www.ulveatlas.dk.

I DNA-registeret vil samtlige oplysninger om hver eneste ulv i Danmark blive opbevaret, baseret på det enkelte individs DNA-profil. På den måde skal overvågningen blive så nøjagtig som muligt og danne grundlag for, hvordan den fremtidige ulvebestand skal forvaltes.

www.ulveatlas.dk

På www.ulveatlas.dk kan man læse mere om, hvordan man kan indsende iagttagelser, afføringsprøver og andre spor, og på den måde bidrage til den samlede viden om ulve i Danmark. Her kan man også følge arbejdet med at registrere ulve og se de seneste dokumenterede fund af ulv. Alle verificerede ulvefund i Danmark vil med en geografisk opløsning på 10x10 km være at finde på hjemmesiden, hvor man kan foretage søgninger efter dato og kvadrat.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Forsknings- og samlingschef Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Aarhus, kent@nathist.dk, mobil: 40 27 20 30. Seniorforsker Peter Sunde, DCE-Aarhus Universitet, psu@bios.au.dk, mobil: 20 63 07 04.

LÆS MERE om ulven og vores holdning i Danmarks Jægerforbunds artsleksikon

Du kan læse pressemeddelelsen på DCE's hjemmeside