OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 31. oktober 2017

Bliv jæger: Jagttegnet er i hus, men hvordan tackles haglprøven?

Vejen til den første jagt: I kølvandet på en vellykket prøveperiode er det oplagt og ikke mindst velfortjent at læne sig lidt tilbage og nyde, at jagttegnet er en realitet. Dog venter haglskydeprøven forude, hvis man vel at mærke vil gøre brug af jagttegnet.

Tekst: Christian Lang Jensen, Danmarks Jægerforbund
Foto: Christian Lang Jensen, Danmarks Jægerforbund

At tage endnu en krævende prøve, efter man har arbejdet intenst for at bestå jagtprøven, er ikke just sød musik i ørerne på en jagttegnsaspirant. Det er ikke desto mindre et krav, hvis man vil gå på jagt med haglbøsse.

Ydermere er det et krav, der skal opfyldes, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at kunne tage riffel- og eventuelt bueprøven senere hen. Der er altså ingen vej udenom, hvis man vil bruge sit nyerhvervede jagttegn i forbindelse med jagt.

Man må huske, at de skærpede krav over for kommende jægere er til for at sikre, at man som nyjæger er i stand til at gå på jagt med udgangspunkt i jagtfaglig viden og ikke mindst jagtlig kunnen. Det kommer i sidste instans vildtet såvel som jagtens omdømme i den almene befolkning til gode.    

Haglskydeprøven kort fortalt

Haglskydeprøven er en praktisk prøve, som i al sin enkelhed består af en skydning, hvor der maksimalt må bruges 18 patroner. Man skal for at bestå ramme to højre sideduer, to venstre sideduer og to bagduer i en rækkefølge, som fastsættes på baggrund af banens indretning. Når man har ramt to duer fra én position, går man videre til den næste. Det vil sige, at man kan gennemføre og bestå prøven på sølle seks skud, men man kan være uheldig at skulle skyde hele 18 gange.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at den sagkyndige maksimalt må sende seks duer afsted fra hver position. Så er man ikke i stand til at ramme to ud af seks duer fra en af positionerne, så slutter prøven desværre der. Man er imidlertid mere end velkommen til at afgive sit andet skud til en due, som ikke rammes i første omgang. Man har dog som nævnt kun 18 patroner at gøre godt med, så man må økonomisere.   

Udover dette skydetekniske fokus lægges der vægt på våbenhåndteringen undervejs. Der gælder i denne sammenhæng stort set de samme regler som under den praktiske del af jagtprøven, men det er alligevel en god idé at læse teksterne Instruks for haglskydeprøve 2017 og ”Huskeliste til haglskydeprøven” (findes på Mit Jagttegn) igennem for at undgå misforståelser.  

Men selvom man er velforberedt forud for haglskydeprøven, så er det en kendsgerning, at kravet om, man skal holde et snit på én ramt due ud af tre kastede til prøven, lægger et vist pres på de fleste – i særdeleshed når den prøvesagkyndige under hele prøven ånder en i nakken. I det følgende får du mine råd til en god forberedende proces, og du delagtiggøres i mine erfaringer med selve haglskydeprøven, så det forhåbentligt bliver en god oplevelse for dig at gå til den prøve, som mange frygter mere end jagtprøven.

Find glæde i forberedelserne

At shoppe haglbøsse, og hvad dertil hører, er for de fleste en fornøjelse. Man kan betragte det lidt som en belønning for det hårde slid i forbindelse med jagttegnet, og jeg må erkende, at jeg finder det yderst interessant at dykke ned i al den tekniske viden om våben, ammunition og alt det andet lir, man kan købe sig særdeles fattig i.

Det er naturligvis ikke obligatorisk at købe en haglbøsse forud for haglskydeprøven, men det er afgørende, at man forbereder sig med den samme haglbøsse, som man anvender til den endelige prøve. Kun herved kan man opbygge den rutine, som er nødvendig for, at man kan føle sig fortrøstningsfuld. Har man mulighed for at låne en haglbøsse, som passer til ens kropslige proportioner, så er det naturligvis ligeså fint som at købe sin egen.

Det kan dog ikke understreges nok, hvor essentielt det er, at geværet passer til en med hensyn til kaliber, drejning af skæftet, løbenes længde og så videre. I denne sammenhæng bør man søge hjælp hos en sagkyndig, så man undgår at komme afsted med det forkerte.

Til haglskydeprøven er det tillige nødvendigt at anskaffe sig høreværn samt ammunition, og på visse skydebaner stilles der krav om brug af skydebriller. For mit vedkommende finder jeg det centralt, at sikkerheden er i orden, så jeg har anskaffet mig både skydebriller og høreværn. Endnu en gang er det vigtigste, at man finder noget, som man føler sig tilpas med under skydningen, så remedierne ikke udgør en gene.

Når man har fået købt sig lidt fattigere i diverse butikker og eventuelt på nettet, er det tid til at komme på skydebanen, så man kan få gjort sig bekendt med udstyret og ikke mindst det våben, man har fundet frem til. Tre til fire skydninger forud for haglskydeprøven bør være minimumsgrænsen, og man må endelig gøre sig selv den tjeneste at få en skydning på den bane, som man skal skyde på til prøven.

Lerduerne opfører sig nemlig ikke ens på landets skydebaner, og parametre som farven på duerne, det omkringliggende terræn og vindens påvirkning af duerne er vigtige at få belyst, så der ikke er noget, der kan overraske på den store dag.

Men frem for alt bør omdrejningspunktet for forberedelserne være glæden ved at skyde. Det er vigtigt, at man i ny og næ stopper op og blot nyder processen. At bestå en jagtprøve i dagens Danmark er bestemt ikke nogen dans på roser, og at få overstået den del af processen er stort. Haglskydeprøven er blot en forlængelse af forløbet, hvis sigte er at udvikle en yderligere som skytte og jæger.

Man kan anskue det på den måde, at man i kraft af diverse prøver blot udvikler sine kompetencer inden for jagtens verden, og det er jo kun positivt. Herunder kan du få et indblik i forberedelserne forud for min haglskydeprøve og selve prøvens forløb. Forhåbentligt kan du drage dig nogle brugbare erfaringer.

De altafgørende forberedelser

Der er stor forskel på, hvornår jagttegnsaspiranter føler sig klar til haglskydeprøven. For mit eget vedkommende har det været væsentligt at bibeholde et momentum i forløbet, og jeg har derfor komprimeret forløbet til nogle uger. For andre tager det måske tre måneder eller mere, før man føler sig klar. Det er dermed meget individuelt betinget.

Dog er det væsentligt at få skudt en del med det samme gevær inden prøven, da man derved oparbejder en vis rutine i skydningen. Tørtræning hjemme i stuen er desuden en vigtig del af forberedelserne. I denne sammenhæng er jeg glad for, at jeg har valgt at anskaffe mig min egen haglbøsse, da det muliggør, at jeg kan tørtræne, når jeg føler for det.

I forhold til skydningen på skydebanen er det efter min bedste overbevisning fordelagtigt at skyde på forskellige baner, da man derved undgår, at noget overrasker en til prøven. Kan man ramme en lerdue fra en hvilken som helst vinkel på flere forskellige skydebaner, er man alt andet lige bedre stillet til haglskydeprøven.

Under mine forberedelser har jeg skudt på Fredericia og omegns jagtforenings flugtskydebane, på Midtdjurs Flugtskydningscenters baner, på Vingsted Skydebaner, på Stoholm og omegns jagtforenings flugtskydebane og ikke mindst på Kalø Skydebane, hvor jeg har modtaget kyndig vejledning fra Kenneth Kold Jørgensen, som er skydeinstruktør hos Danmarks Jægerforbund. Kenneth er en fantastisk instruktør, og han ser noget, som vi andre dødelige ikke ser. Hans hjælp har været guld værd for mig.

Du kan booke tid på jægerforbundets skydeskoler her

Hvordan man opbygger sit forberedende forløb er endnu en gang en smagssag, men jeg mener, man får meget ud af at fastsætte sig et mål for, hvornår man vil op til prøven og dernæst finde frem til nogle datoer, hvor man har mulighed for at træne med kyndig vejledning. Man behøver ikke nødvendigvis at have en instruktør bag sig til alle skydninger.

Det gør bestemt ikke noget, hvis man har en personen med, der er i stand til at vurdere, om man skyder under, over, bagved eller foran duen, når man ikke rammer. Det er nemlig yderst frustrerende at skyde den ene forbier efter den anden uden at vide, hvad der går galt. Dog vil jeg klart anbefale, at man får et par skydninger med en instruktør, så man bliver klogere på, hvad der rent teknisk går galt, når man ikke rammer duerne.

I teksten under videoerne med tips til træningen kan du få et indblik i mit første forsøg på at bestå haglskydeprøven og mit andet forsøg, hvor det lykkedes at bestå. Jeg vil på bedst mulig vis forsøge at udpege en række gode råd, som du måske kan få gavn af, hvis du står i en situation, hvor du skal aflægge en haglskydeprøve i den nærmeste fremtid.

Den første prøve

Jeg var på forhånd godt klar over, at jeg stod over for en udfordring, da jeg påbegyndte skydetræningen med haglbøsse. At det skulle blive en udfordring, som ville resultere i en dumpet haglskydeprøve, var jeg imidlertid ikke klar over.

Udfordringen bestod i al sin enkelthed af, at mit venstre øje er mit mesterøje og dermed det dominerende øje. Da jeg er højrehåndet og ikke kunne forene mig med tanken om at skulle skyde fra venstre skulder, opstod der problemer.

Jeg fik fra begyndelsen at vide, at det ville være muligt at skyde fra højre skulder med begge øjne åbne, hvilket ville være en fordel. Derfor holdt jeg fast i denne beslutning og trænede med udgangspunkt i denne tilgang. Det gik rigtig fint i henseende til træfsikkerhed og stabilitet, når det gjaldt bagduer og højre sideduer. De venstre sideduer derimod voldte mig mange problemer. I perioder kunne jeg uden problemer ramme de venstre sideduer, og i næste øjeblik var det en nærmest umulig opgave for mig. Det var imidlertid svært for mig at dechifrere de enkelte skud, og jeg var ofte i tvivl om, hvorvidt jeg var foran eller bagved duen.

Min stædighed påbød mig desværre at gå op til haglprøven hurtigt efter en veloverstået jagtprøve, uden jeg havde fundet en endelig løsning på mit problem. Det resulterede i en prøve, hvor jeg efter fejlfri skydning på bagduer og højre sideduer – fire skud og fire ramte duer – ikke kunne ramme en eneste venstredue. I situationen var jeg overbevist om, at jeg havde tilstrækkeligt foranhold, men den sagkyndige fortalte mig efterfølgende, at jeg var bagved samtlige duer.

Det var naturligvis en stor skuffelse for mig, da jeg følte mig klar til prøven, men det bekræftede mig samtidig i, at det er for risikabelt at gå op til en haglskydeprøve, hvis man ikke har fundet holdbare løsninger på de problemer, man støder på undervejs.

Efter dette lille nederlag var jeg mere lydhør over for gode råd, og derfor påbegyndte jeg arbejdet med at lukke venstre øje under skydningen. Det var heldigvis en stor forløsning for mig. Allerede efter en enkelt træning skød jeg bedre fra alle positioner, end jeg havde gjort tidligere. Det var en kæmpe lettelse for mig, og nu følte jeg mig for alvor klar til haglskydeprøven. Skydningen var stabil, og jeg var i stand til i langt højere grad at analysere de enkelte skud og efterfølgende rette op på eventuelle fejl.

Det gav mig samtidig mulighed for i samarbejde med Kenneth Kold Jørgensen at arbejde med både fast foranhold og sigt-og-sving-teknik. At beherske begge teknikker i tilfredsstillende grad tilførte mig mere selvtillid under skydningen, og jeg fik hurtigt meldt mig til en ny haglprøve.

Anden gang var lykkens gang

Min anden haglskydeprøve foregik på Stoholm og omegns jagtforenings skydebane, og forud for prøven var jeg så heldig, at jeg kunne nå to skydninger på banen inden selve prøven. Disse skydninger forløb rigtig godt, og instruktørerne var yderst hjælpsomme. Der herskede i det hele taget en god stemning på banerne, som bidrog til en følelse af samhørighed.

Det betød, at jeg følte mig mere afslappet, da jeg ankom til skydebanen i forbindelse med prøven, fordi flere af de kendte ansigter fra de foregående skydninger var til stede. Jeg fik en god snak med flere af de håbefulde deltagere, og det hjalp gevaldigt på stemningen, da de første hold klarede sig godt.

Jeg var ganske vist stadig nervøs, da jeg blev kaldt ud, men den ældre herre, som skulle vurdere min skydning og holde regnskab med antallet af ramte duer, var yderst behagelig og venlig. Det gjorde mig mere rolig.

Først stod bagduerne for tur, og da den første lerdue undslap mine hagl grundet en nervøs og dårlig skuldring, blussede nervøsiteten lidt op igen. Jeg holdt imidlertid hovedet koldt, og efter en lille korrektion af min udgangsposition, kunne jeg pulverisere de to efterfølgende duer.

Det gav mig troen på, at jeg kunne ramme uden de store udfordringer, og derfor fik jeg ramt på både de højre og venstre sideduer med to skud fra hver position. Så efter syv duer var prøven overstået, og jeg kunne med stor glæde og lettelse modtage beviset for, at jeg havde bestået haglskydeprøven.

Vigtig lektie

Den vigtigste lektie, jeg kan videregive i forbindelse med haglskydeprøven, er, at man er nødt til at få styr på alle løse ender, inden man kaster sig ud i en prøve. I hvert fald hvis man vil sikre sig, at man kommer ud på den anden side med de fornødne skydetekniske færdigheder. Det er muligt at slippe igennem nåleøjet uden at have forberedt sig tilstrækkeligt, men konsekvensen kan i sidste instans blive flere anskydninger på jagt.

Det er ikke min intention at gøre mig til herre over, hvordan andre bør gribe haglprøven an, men jeg må blankt erkende, at min tilfredsstillelse ved at stå på den anden side velvidende, at jeg er en god skytte, er langt mere udpræget. Jeg håber derfor, at andre kommende jægere har mod på at tage kampen op med de aspekter ved skydningen, som ikke fungerer, så fremtidens generation af jægere bliver så dygtig til jægerhåndværket som muligt. Det giver flere glæder for den enkelte jæger, og det sikrer jagtens omdømme i en samfundsmæssig kontekst.