Dåvildt, ulv og gæs på dagsordenen i Vildtforvaltningsrådet

Vildtforvaltningsrådets medlemmer mødtes den 19. juni til endnu et pakket program med de hedeste emner inden for vildtforvaltning og jagt. Traditionen tro bringer vi her et nedslag i punkterne fra dagsordenen: Dåvildtforvaltning, ulv, kortnæbbet gås, udsætning, jagttegnsbudget og status på den lange række af kommende bekendtgørelser.

Dåvildtforvaltning: Indstilling sendt til ministeren

I maj fortalte vi her på siden, at det fra Jægerforbundets synspunkt tydede på en anbefaling med torne og blomster fra Den Nationale Hjortevildtgruppe til Vildtforvaltningsrådet om fremtidens forvaltning af dåvildt.

Og sådan blev det også.

Indstillingen blev i Vildtforvaltningsrådet debatteret og sendt videre med en bred national ramme, hvad angår jagttider. Følges Rådets indstilling bliver det så De Regionale Hjortevildtgruppers opgave at omsætte det til de bedst mulige lokale forvaltninger af dåvildtbestandene.

Men Indstillingen bliver også med den torn, at den indeholder arealbegrænsninger på antal nedlagte hjorte større end spidshjorte. Her stod Jægerforbundet nemlig alene med modstanden mod kravet.

De øvrige organisationer valgte at sende følgende indstilling videre, med en note om, at DJ står uden for den del, der handler om arealkrav:

• Jagttid på då, kalv og spidshjort fra 1/10 til 31/1
• Jagttid på hjort større end spidshjort fra 1/9 til 31/1
• Der må nedlægges én hjort ældre end spidshjort for hver 50 hektar jagtarealet er på. Det vil sige, at på arealer under 50 hektar må der nedlægges én hjort ældre end spidshjort, to på arealer mellem 50 og 100 hektar, tre på arealer mellem 100 og 150 hektar – og så fremdeles.

Læs hele indstillingen her

- Danmarks Jægerforbund er stærk modstander af yderligere arealbegrænsning end de eksisterende på hhv. én og fem hektar. Det er en holdning hele hovedbestyrelsen er enig i, siger formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen og uddyber:

- Mange af vores regionale repræsentanter i hjortevildtgrupperne melder tilbage, at den seneste tids debat og mødeaktivitet er begyndt at rykke i lokalområderne. Der er kommet en større viden og forståelse for, hvad den enkelte jæger kan gøre for at sikre en god forvaltning af det store hjortevildt. Det er også noget, der underbygges af de foreløbige tal for afskydning og optællinger. Så vi frygter faktisk, at arealkravene direkte vil modarbejde de fremskridt. Det skal også ses i lyset af, at der for dåvildtet ikke foreligger den samme mængde viden, som der fx gjorde for kronvildtet, hvorfor vi slet ikke ser nogen grund til at indføre så drastisk et redskab, som arealkravet reelt er, siger han.

- Derfor mener Jægerforbundet også, at den lokale dialog og vilje til at tage ansvar, skal sikre den gode fremtidige forvaltning af dåvildtet – også selvom det kan betyde indskrænkninger i jagttiden på ældre hjorte i visse området af landet.

Ulveforvaltningsplan version 2

Der var egentligt lagt i kakkelovnen til, at Rådet skulle behandle den såkaldte Version 2 af forvaltningsplanen for ulv, som skal opdatere planen efter den nuværende viden om ulv i Danmark. Tilbage i april besluttede den daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, dog, at definitionen af en problemulv er et rent politisk anliggende, og derfor skulle det ikke behandles af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe.

Siden da har Rådet ventet på udspillet fra politikerne, og da dette ikke var klar til mødet, er der i stedet blevet indkaldt til et ekstraordinært møde i Vildtforvaltningsrådet den 3. juli 2018. Her vil Vildtforvaltningsrådet komme med deres kommentarer til den nuværende minister Jakob Ellemann-Jensen, som skal tage endelig stilling til forvaltningsplanen.

Fortsat januarjagt på kortnæbbet gås

En anden forvaltningsplan, der skulle behandles på mødet, var den for kortnæbbet gås.

Som i de foregående år afgør bestandens status, hvorvidt der skal være jagttid på arten i januar. Et notat fra DCE viste, at efter et sløjt yngleår i 2017 tegner 2018 til at blive et godt et af slagsen, og at man derfor forventer en stigning af bestandens antal.

Derfor var indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet også lige til højrebenet: Der skal fortsat være jagt på kortnæbbet gås i januar 2019.

- Det er positivt, at det i år ser ud til, at bestanden har en vis ynglesucces. Vi skal som jægere være med til, at bestanden holdes på det politisk ønskede niveau, og det skal Rådet selvfølgelig fortsat se på, hvordan vi bedst opnår, ligesom forskerne forsat arbejder med at optimere modellerne, da det er afgørende for troværdigheden af de beslutninger, der tages i forhold til forvaltningen. I Jægerforbundet ser vi, at en yderligere udvidelse af jagten ind i februar kan blive en fremtidig del af løsningen, siger Claus Lind Christensen.

Udsætningsudvalgets kommissorium

I kølvandet på udsætningsforliget fra sidste år, er der blevet nedsat et udsætningsudvalg, som skal følge op på de initiativer, der blev sat i søen med forliget. Den første store opgave for udvalget bliver at foretage en opfølgning på udsætningen af ænder, som skal evalueres om to år.

Jagttegnsbudgettet strømlines

Budgettet for jagttegnsmidlernes akilleshæl har været, at det kan være svært at gennemskue, hvordan midlerne præcist bruges. Det adresserede rådet på mødet, og det er Jægerforbundet glade for:

- Jægernes midler skal virke for vildtet og jægerne. Det betyder, at færrest mulige jagttegnskroner skal gå til administration, så vi er glade for, at det nu bliver tydeligere, hvilke opgaver jagttegnsmidlerne går til. De skal nemlig heller ikke bruges på at løse problemstillinger, som reelt er hele samfundets problem, siger Claus Lind Christensen.

Han hentyder til, at der på jagttegnsbudgettet er afsat 750.000 kroner til ulvesikre hegn. Det mener Jægerforbundet, er urimeligt at finansiere af jagttegnsmidlerne, da problemstillinger angående ulven er et samfundsmæssigt anliggende. Det var resten af rådet enige i, og derfor er den opfordring nu givet videre til ministeren.

Et hav af bekendtgørelser på trapperne

Over det sidste års tid har vi efterhånden varskoet en del gange om forandringer, der var på vej. Det lovmæssige grundlag ligger klar, og på mødet blev der givet status for, hvornår ministeriet forventer, at en række af bekendtgørelserne træder i kraft.

• Jagttidsbekendtgørelsen, der indeholder disse nye jagttider, forventes at træde i kraft 1. juli 2018.
• Vildtskadebekendtgørelsen, som vi skrev om her, forventes at træde i kraft 1. juli 2018.
• Bekendtgørelse om jagt og regulering med rovfugle forventes at træde i kraft 1. juli 2018
• Bekendtgørelse vedr. jagt på krondyr, dådyr og sika med bue, som vi har skrevet om her, forventes at træde i kraft 1. september 2018
• Arbejdet med bekendtgørelsen, der gør det muligt at tage en riffelprøve eller bue prøve før haglprøven, sættes i gang i efteråret. Danmarks Jægerforbund håber forsat, at bekendtgørelsen kan træde i kraft til næste prøvesæson. Læs mere om det her.