Ulven til debat på Naturmødet

Til Naturmødet understregede Claus Lind Christensen, at ulven er en hjemmehørende art, som er genindvandret til Danmark, og derfor har den en berettigelse i den danske natur. Den skal dog forvaltes med omtanke, så den på sigt ikke kommer til at udgøre et problem for mennesker bosat på landet, lød det fra formanden.

Over Naturmødets tre dage deltog han i tre forskellige debatter om emnet.

Han pointerede desuden, at Danmarks Jægerforbund vil arbejde på at få ændret ulvens status i habitatdirektivet, således at den flyttes fra bilag 4 til direktivets bilag 5. Det vil nemlig kunne åbne for, at der på sigt kan drives jagt på ulven, forudsat at bestandens størrelse tillader bæredygtig jagt.

Samtidig manede han til besindighed blandt ulvemodstandere såvel som ulvetilhængere, da han tog afstand til den hårde tone på de sociale medier. Det  bidrager nemlig ikke til en saglig og faktuelt baseret debat.

Delte meninger om ulven

En af debatterne stod Venstre i Hjørring Kommune for. Den foregik på LIFE scenen, og debattørerne var Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening, Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse, landmand Jens Verner Pedersen og Claus Lind Christensen.

Bo Håkansson, som repræsenterer DN i Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe, gav indledningsvist udtryk for, at han savner mere faglighed i debatten om ulve. Han pegede i denne sammenhæng på, at samfundet skal bidrage til at løse konflikterne ved  eksempelvis at opsætte ulvesikre hegn omkring får og lignende i stedet for at fjerne ulvene.

Han anerkendte dog, at der med tiden kan opstå visse problemer med nogle ulve, som derfor kan blive nødvendige at fjerne i henhold til ulveforvaltningsplanen.

Dette synspunkt støttede Michael Carlsen op om, og han lagde vægt på, at det kun er ulve med afvigende adfærd, som skal kunne fjernes. Han mente i øvrigt ikke, at det er afvigende adfærd, når ulve angriber får.

Michael Carlsen pointerede desuden, at frygten for ulve er stærkt overdrevet, da der med udgangspunkt i forskningen ikke er et rationelt belæg for at påstå, at ulve udgør en trussel for mennesker.

Landmand Jens Verner Pedersen var dog ikke i tvivl om, at Danmark er for lille et land til ulve, fordi det skaber konflikter, når får og andre husdyr angribes af ulve. Han tog af samme årsag afstand til forslaget om bedre indhegning af husdyr. Ydermere var han bekymret for, at ulvene vil skabe så stor frygt i befolkningen, at mange vil fravælge at færdes i naturen.

Åben debat

I håb om at kunne imødekomme de mange mennesker, som gerne ville stille spørgsmål om de danske ulve, havde Danmarks Jægerforbund åbnet dørene i Jægerforbundets telt til en debat om ulven. Her havde alle interesserede mulighed for at stille jægerforbundets formand spørgsmål.

Du kan se hele debatten i videoen i toppen af artiklen.

Claus Lind Christensen indledte med et kort oplæg om DJ’s holdning til ulven, hvor han inddrog udenlandske erfaringer. Her gjorde han det klart, at der er problemer med ulve i både Sverige og Tyskland, hvilket understreger vigtigheden af, at udviklingen blandt de danske ulve monitoreres løbende, og at forvaltningsplanen for ulv revideres i henhold til denne udvikling.

I øjeblikket er den gældende forvaltningsplan under revision, og formanden kunne fortælle, at den nye version forventes at blive vedtaget af ministeren inden længe. Han betonede desuden, at man er klar til at kigge på en version tre og fire, efterhånden som man får mere viden om ulven.

Efter denne korte gennemgang af det forvaltningsmæssige arbejde i forhold til ulven, blev der åbnet for spørgsmål fra salen, og her lød det første:

- Udgør det et problem, at ulvene ofte strejfer rundt ved højlys dag, og hvad skal man i så fald gøre ved denne adfærd?

I denne sammenhæng gjorde Claus Lind Christensen det klart, at ulvene af natur er nysgerrige dyr – især de unge dyr, og at de gerne strejfer rundt midt på dagen.

- Det udgør i udgangspunktet ikke et problem, at ulvene færdes i landskabet ved højlys dag, da det er naturlig adfærd, men man skal naturligvis holde et vågent øje med de ulve, som oparbejder en afvigende adfærd, påpegede formanden.

Hvis det ikke virker med tiltag mod problemulve, kan det blive nødvendigt at få dem skudt bort, fortalte Claus Lind Christensen.

Ulve og EU

Fra salen blev der også spurgt til, hvad Danmarks Jægerforbund gør for at få ulven flyttet fra at være en bilag 4 art til en bilag 5 art i habitatdirektivet.

Her kunne formanden fortælle, at der arbejdes på nationale, nordiske og europæiske niveauer for at få ændret på dette.

- I FACE, som på europæisk niveau arbejder for at sikre gode vilkår for jægerne og naturen, lægger Danmarks Jægerforbund en ihærdig indsats i at få ændret på ulvens beskyttelsesgrad, så der på sigt kan blive indført bæredygtig jagt på arten i Danmark, fortalte Claus Lind Christensen.

Indhegning af ulvene er ikke vejen at gå

Fra publikum blev der spurgt ind til Socialdemokratiets forslag om at hegne ulve inde, samt hvilken type hegn, der skal kunne holde ulvene ude.

Hertil svarede formanden, at Danmarks Jægerforbund grundlæggende er imod at hindre vildtets frie bevægelighed, da det kan medvirke til, at der opstår a- og b-natur forstået på den måde, at der hurtigt skabes en uheldig differentiering mellem naturtyper, når store hegn bryder landskabet op.

- Danmarks Jægerforbund støtter ikke op om Socialdemokratiets forslag om at hegne ulvene inde, og grundlæggende er DJ imod hegning. Dog kan visse typer af hegn være et redskab, når det handler om at beskytte husdyr mod ulvene, og det er en del af forvaltningsplanens løsningsmodel, lød det fra Claus Lind Christensen.

Afslutningsvis opfordrede han alle jægere til at bidrage med viden og observationer, så ulvedebatten kan blive så faktuel som muligt, hvilket i sidste ende vil bidrage til en bedre dialog.

Helt konkret fulgte formanden op med et forslag om at få skabt en dialog mellem jægerne i Nordjylland med det mål at øge jægernes viden om ulven. Han sluttede af med ordene:

- 11.000 par jægerøjne i Nordjylland kan med sikkerhed gøre en forskel.