Kompetenceudviklingsforløbet er for dig, der gerne vil blive bedre til at facilitere og understøtte læring og teamsamarbejde i og mellem teams og samarbejde med patienter/borgere og pårørende. Det er til dig, der er medarbejder eller leder på et hospital, en uddannelsesinstitution eller i en kommune.
- Dit udbytte af ”Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde” er:
- Du kan styrke samarbejdet i teams, læring og psykologisk tryghed og feedback på tværs af professioner, afdelinger/organisationer/enheder og sektorer
- Du får konkrete metoder og værktøjer inden for facilitering, teamsamarbejde, læring, feedback psykologisk tryghed og brugerinddragelse
- Du kan understøtte at patienter/borgere og deres pårørende inddrages i beslutninger og i forløbet på en systematisk måde, der skaber øget kvalitet, sikkerhed og tilfredshed.
Tidligere deltagere:
”Fantastisk kompetenceudviklingsforløb! Jeg fortæller alle, at det skal de bare tage det”. ”Jeg har lært utroligt mange konkrete og rigtig gode redskaber til, hvordan jeg kan spille andre gode”.
Arbejdspladsen får en medarbejder eller leder, som:
- Kan skabe en læringskultur, hvor medarbejdere og ledere er nysgerrige på hinandens fagligheder
- Kan understøtte et læringsmiljø på arbejdsstedet, hvor der læres med, af og om hinanden
- Kan skabe en kultur, hvor patient/borger og de pårørende inddrages systematisk og får en tydeligere stemme i samarbejdet
- Kan facilitere aktiviteter, så arbejdsstedet får gode møder og styrket samarbejdet, læringen og udvikling på tværs af afdelinger/organisationer/enheder og sektorer
Tidsforbrug og forberedelse
Der er ca. én dags forberedelse pr. modul, hvor det forventes at du;
- Læser de udleverede artikler og andet materiale
- Ser 4 e-læringsmoduler, som vi aktivt inddrager i undervisningen
- Laver hjemmeopgaverne mellem modulerne.
Til online kick off er der ca. 2½ times forberedelse. Du skal derudover på forløbet arbejde med 3 hjemmeopgaver, som ca. fordrer 2 timers arbejde pr. opgave. Opgaverne har fokus på: Brugerinddragelse, facilitering og hvordan du kan arbejde med interprofessionel læring og samarbejde på din arbejdsplads. Hjemmeopgaverne giver dig mulighed for at træne dine nye færdigheder på arbejdspladsen, i dit team og på holdet.
Forløbets form og indhold
Forløbet består af et online kick off, 3 moduler af to dages varighed samt et afsluttende online netværksmøde. Det er tilrettelagt som blended learning med online undervisning, e-læring mellem modulerne og tilstedeværelsesundervisning. Der er korte oplæg, øvelser og inddragelse af din praksis.
Du kommer i et interprofessionelt team, hvor I træner jeres kompetencer inden for facilitering, feedback, psykologisk tryghed, læring og et godt teamsamarbejde. Der er et ledelseswebinar for din leder, for at skabe værdi for din arbejdsplads og sikre ledelsesmæssig opbakning. Forløbet afsluttes med et netværksmøde, hvor fokus er på, hvordan der er gået for dig med arbejde med interprofessionel læring og samarbejde på din arbejdsplads, og implementere dit interprofessionelle indsatsområde.
Udvidet beskrivelse...