Med navns nævnelse
På baggrund af en konkret sag, som Naturstyrelsen har behandlet, slår direktør for styrelsen, Peter Ilsøe, fast, hvad der sker, hvis man som privatperson anmelder skydetårne eller -stiger, som man mener er ulovligt opsat.
Opdateret 31. juli 2018 kl. 10:57 med billedtekst, hvor det fremgår at det afbillede skydetårn er ulovlig pga. camouflagenettet.
Opdatere 21. Juni kl. 9:32: rettet miljøstyrelsen til naturstyrelsen.
- Når vi undersøger forhold på privat ejendom i henhold til jagtlovens § 50, er den anmeldte omfattet af retssikkerhedsreglerne i tvangsindgrebsloven, oplyser Peter Ilsøe.
- Det medfører blandt andet, at vildtkonsulenterne har pligt til at oplyse det faktiske grundlag for indgrebet, herunder navnet på anmelder overfor den anmeldte med mindre, der foreligger ganske særlige forhold såsom risiko for vold eller lign. Det forhold, at man kan blive hængt ud som ”stikker”, eller at der vil blive foretaget færre anmeldelser, vil ikke være tilstrækkeligt. Sideløbende med retssikkerhedsreglerne gælder reglerne om aktindsigt. Da vi som myndighed har notatpligt, vil anmeldte til enhver tid kunne søge aktindsigt i anmelders navn. Også her vil identiteten på pågældende kun kunne undlades, når der foreligger ganske særlige forhold som ovenfor nævnt.
Peter Ilsøe pointerer, at han har indskærpet overfor sine vildtkonsulenter, at de skal oplyse om dette forhold overfor folk, der ønsker at anmelde et tårn eller en stige. Altså at deres navn bliver tilgængeligt for den anmeldte.
