OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Buejagt: Endnu et godt skridt fremad

Jagt på de store hjortearter med bue er et af de store mål for landets buejægere, som bl.a. DJ har arbejdet med. Det er nu kommet et væsentligt skridt tættere på at blive opnået, da bekendtgørelsen “Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt” netop er sendt i høring.

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

Der lægges i bekendtgørelsen - som forventet - op til at buejægere i Danmark skal have lov til at drive jagt på det store hjortevildt, og helt som forventet så bliver det en forsøgsordning på 3 år, hvor der skal indsamles viden om jagten med bue på de tre arter.

I udkastet til bekendtgørelsen defineres - også som ventet – i tillæg et krav til hvilke bue og pile, der må benyttes.

Bekendtgørelsen er i  høring i periode frem til den 27. juli 2018, og det forventes derefter, at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.

Se høringsmaterialet her