Høring i parlamentet om fremtidens CAP

Det er afgørende for naturindholdet og ikke mindst dyrelivet i landbrugslandet, at landbruget fortsat har fleksible muligheder for at integrere natur- og vildtpleje i landbrugsdriften. Og det er et meget vigtigt fokusområde for jægerne i Europa. Jagtmulighederne på markvildt er den ubetingede væsentligste motivation for at udføre natur- og vildtpleje i landbrugslandet, og den rette natur- og vildtpleje for markvildt medvirker også til at øge biodiversiteten.

LÆS OGSÅ: De europæiske jægere bidrager til biodiversiteten

Olivier Diana, fra Europa-Kommissionen, politikansvarlig (GD AGRI) indledte med at understrege, at landbrug og biodiversitet er forbundet med hinanden og understregede landmænds nøglerolle i produktion af fødevarer og forvaltning af naturressourcer. Han fremhævede biodiversitetsudfordringerne og understregede, at den nuværende fælles landbrugspolitik bidrager væsentligt til at støtte biodiversiteten, fremmer bæredygtige landbrugssystemer og hjælper gennemførelsen af ​​miljølovgivningen. Han forklarede, hvordan de nye mål og den grønne arkitektur i den fælles landbrugspolitik efter 2020 sigter mod højere miljø og klima ambitioner. Han understregede, at der ikke vil blive renationalisering af den fælles landbrugspolitik, men mere fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne altid i en sammenhængende EU-ramme.

Næste indlægsholder var fra Prof. Dr. Klaus Hackländer, University of Natural Resources and Life Sciences, Vienna (BOKU) Institute of Wildlife Biology and Game Management. Oplægget underbyggede, at der mangler komplette levesteder, hvor vildtet kan få opfyldt alle sine krav, og at netop det er en begrænsende faktor for markvildtets udbredelse. Brak- og markbræmmer (markvildtstriber) og landskabselementer blev fremhævet som de bedste virkemidler inden for vildtpleje til at sikre biodiversiteten.

Med andre ord så blev det bekræftet, at de terrænplejeelementer, som vi i Danmark arbejder med i markvildtindsatsen, er de rette.

I sin argumentation henviste professor Dr. Klaus Hackländer blandt andet til et dansk/tysk forskningsprojekt, hvor forskere fra bla. DCE ved hjælp af en modellering af forskellige danske landskaber, den såkaldte ALMaSS model, har afprøvet, hvilken effekt implementeringen af forskellige MFO virkemidler har på bestande af harer i området. Resultaterne fra ALLMaSS projektet viser, at virkemidlerne har forskellig effekt, alt efter hvad landskabet tilbyder i forvejen. I Odder gav markbræmmer den højeste score, men her var landskabet også mere varieret i forvejen. Hvorimod permanent brak havde størst værdi i landskaber med meget høj dyrkningsintensitet. Hvilket underbygger, at der ofte mangler uforstyrrede områder med konstant dækning og føderessource. Derudover viser resultaterne, at permanent brak, markbræmmer og ekstensive græsarealer har den største positive effekt for harerne.

At permanent græs har en positiv effekt ved vi godt, og som det beskrives i ALLMaSS projektet, er effekten afhængigt af græsningsintensiteten, der ofte er alt for høj. Men også landbrugsintensiteten i området spiller en rolle - altså hvad byder landskabet i øvrigt på af muligheder? Hvilket bringer os tilbage til, at levestedet skal kunne opfylde alle vildtets krav. I det nævnte tilfælde manglede der mulighed for dækning på et areal med for stort græsningstryk

Oana Neagu, generaldirektør i Copa-Cogeca – en paraplyorganisationen der repræsenterer europæiske landmænd og agri-kooperativer i Bruxelles - gav et overblik over de vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik. Og fremhævede landbrugets aktive engagement i at tackle Europas miljøproblemer rettet gennem den fælles landbrugspolitik.

Hun understregede også betydningen af ​​landmænds socioøkonomiske rolle for at holde rimelige fødevarepriser for forbrugerne og deres bidrag til landbrugssektoren, hvis indkomst i øjeblikket udgør næsten halvdelen (46,5%) af den gennemsnitlige indkomst i resten af ​​økonomien. Hun tilføjede, at den næste fælles landbrugspolitik vil give mulighed for forbedringer, men samtidig vil det være afgørende at undgå reduktion af budgettet til fordel for landmændene og risikoen for en renationalisering af politikken. Landbrugets talerør havde meget fokus på deres muligheder for at producere landbrugsprodukter og ikke særligt meget på, hvordan hensynet til naturen integreres.

Ariel Brunner, seniorpolitisk chef hos Birdlife, anerkendte jægernes indsats knyttet til natur- og vildtpleje, og fremhævede biodiversitetskrisen som følge af den fælles landbrugspolitik på Europas landbrugsjord på grund af en "grøn" indvinding af eksisterende subsidier. Han stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke ville være anderledes i den næste fælles landbrugspolitik, specielt uden penge, der er indskrænket til biodiversitetsforanstaltninger og mere koblet støtte, udvidet til biobrændstoffer. Han konkluderede, at der er et presserende behov for ringgrænser på 15 mia. euro for naturen brugt på kvalitetsordninger (enten PI eller PII), støtte til økologisk overgang i landbruget og større respekt for loven.

Intensivering af landbruget er en af ​​de vigtigste drivkræfter for tab af biodiversitet i Europa. Europæiske jægere er opmærksomme på denne trussel og er klar til at arbejde sammen med europæiske institutioner og interessenter for en ny fælles landbrugspolitik, der effektivt fremmer biodiversitet og små vildtarter.

Konferencens vært MEP Karl-Heinz Florenz, formand for Europa-Parlamentets intergruppen for biologisk mangfoldighed, jagt og landskab afsluttede med redegøre for at intergruppen har til formål at diskutere fremtiden for småvildtforvaltning i intensivt dyrkede landbrugslandskaber, hvor tab af levesteder er en af ​​de største trusler mod biodiversitet.

De grønne krav har spillet fallit

De grønne krav i den nuværende CAP-reform har spillet fallit. Særligt har kravet om Miljø Fokus Områder (MFO) fejlet. Der er mange gode MFO virkemidler at vælge imellem, hvilket bla. ALLMaSS modellen underbygger. MEN nuværende regler giver mulighed for, at efterafgrøder på samme tid kan opfylde både krav om pligtige og husdyrefterafgrøder, samtidigt med at samme areal opfylder MFO krav- blot kravene til MFO efterafgrøderne er opfyldt, derfor vælger landmanden selvfølgelig dette. Og derfor får vi ikke en reel greening.

Danmarks Jægerforbunds faglige tilgang er derfor følgende:

• Vi skal have en reel greening, hvor kravet om MFO er et reelt krav om at reservere X antal % areal til biodiversitetsformål.
• Virkemidlerne er permanent brak eller bestøverbrak, der omlægges delvist i rotation på markniveau, samt markbræmmer og bevarelse af landskabselementer og små biotoper, der suppleres med bufferzoner af vildt, -og bivenlige tiltag.

Alt i alt er det ikke en umulig opgave, og det kan fint kombineres med at drive et rentabelt landbrug. Det kan sågar anlægges, så det gavner driftsøkonomien i marken. Men det kræver viljen til reel forandring når den kommende CAP reform skal implementeres.