Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport på maksimalt 50 sider og et mundtligt forsvar heraf. Det er muligt at skrive sammen i grupper af maksimalt fire studerende.
I afgangsprojektet skal du:
- Relatere dit arbejde til de moduler, du har haft gennem uddannelsen. På den måde får du inddraget de relevante teorier, metoder og modeller til din selvvalgte problemstilling
- Formulere og afgrænse din problemstilling, hvorefter du skal vurdere, vælge og anvende en relevant faglig metode
- Gå kritisk til værks i arbejdet med kilder og dermed forstå betydningen af datakvalitet
- Præsentere din undersøgelse i rapportform
- Præsentere, begrunde og perspektivere dine resultater og konklusioner ved din mundtlige eksamination
Det afsluttende modul er fokuseret omkring dit arbejde med det afsluttende projekt. Det består derfor af:
- Undervisning i metodeteori og anden relevant teori
- Individuel og fælles vejledning, sparring og coaching